Bangkok Part II

Tilbage i Bangkok har vi en enkelt overnatning på New Road Guesthose. Her får vi også lige fornøjelse af lidt vandkamp. Sammen med en del af personalet fra hotellet, står vi ude på vejen og plasker alt og alle til – og får igen med samme mønt. Det er sgu sjovt (undtagen når man skal bevæge sig rundt i byen for at få noget at spise og IKKE gider at blive våd)! Nytåret varer i tre dage (fire for os pga. tyvstarten), og så er man (læs: jeg) mere end mættet. Læs resten

Chiang Mai

Efter et par overnatninger tager vi toget videre til Chiang Mai, hvor vi bor på et fint lille guesthouse med god beliggenhed i old city Chiang Mai. Vi havde på forhånd hørt både gode og dårlige anmeldelser af byen, så vi var ret spændte på, hvad vi selv ville mene. Byen er ikke så stor og indenfor muren, som lissom omkranser den gamle bydel ligger der adskillige seværdige templer og gode restauranter gemt i de hyggelige små gader og stræder. Vi kommer til at holde af byen, som vi finder meget charmerende. Egentlig havde vi talt om at leje en bil og køre Mae Hong Son loopet, som går næsten helt ud til Burmas grænse, for at se noget fantastisk natur, besøge en “rigtig” longneck hilltribe landsby og måske ride på elefanter. Læs resten

Sukothai

På vej til Chiang Mai springer vi af toget for at se ruinerne af Sukothai, som var hovedstad i Sukothaikongedømmet i 1300-1400 tallet. Den smarteste måde at komme rundt i området er på cykel, da det der er værd at se strækker sig langt. Ruinerne oser af en svunden storhedstid men bærer visse steder også præg af ringe vedligeholdelse samtidig med, at der har været langfingrede folk på spil. Det var bestemt en oplevelse at se de kæmpestore buddhaer, og det var ikke svært at forestille sig, hvor storslået templerne og byen engang må have set ud, men cykelturen rundt var næsten ligeså stor en oplevelse. Tænk lige på hvor lang tid siden det er, at vi har cyklet? Os som elsker at cykle! Det var SÅ fedt, og drengene var helt vilde, og turen gav os alle fire associationer til smukke cykelture i den danske skov 🙂 Læs resten

Bangkok Part I

Mødet med Bangkok er overvældende. Da vi tumler ud af bussen efter en lang rejse fra Koh Tao, bliver vi overfaldet af pågående og ihærdige taxachauffører. Det er ret anstrengende, men sådan er det bare. For en alt for høj pris, bliver vi fragtet sikkert til vores hotel – New Road Guesthouse. Både Kilroy og Jysk Rejsebureau samarbejder med dette sted, så her er mange danskere især unge backpackers. Samtidig er der tilknyttet et rejsecenter, Visit Beyond, som blandt andet har en dansk kvinde og en hollandsk mand ansat. Her kan man købe ture men også få råd og vejledning omkring rejser rundt i landet. Det er billigt at bo her, rummene er små men rene og pæne, og da det ligger tilbagetrukket fra vejen, er her også stille og roligt. Fri wifi i lobbyen, som altid er fuld af mennesker. Der er en god stemning, og vi kan kun anbefale stedet, som er en god base for rejser ud fra Bangkok. Du kan endda opbevare din bagage gratis, når du rejser rundt, hvilket vi faktisk selv benyttede osmaf senere hen. Vi havde fået et tip om hotellet af et ældre dansk ægtepar, som vi mødte i Kuala Lumpur, og som altid benyttede stedet, når de rejste rundt i Asien. Tak 🙂 Læs resten

15 skarpe spørgsmål

Kort tid efter at vi kom hjem til Danmark skulle Max og Gustav starte i skolen. Vi aftalte med klasselærene at Carina og jeg kunne booke klasserne en times tid en af de første dage, for at fortælle om vores netop afsluttede rejse. Dette lå i meget god tråd med at vi inden afrejsen besøgte klasserne og forklarede børnenes klassekammerater hvorfor Max og Gustav skulle være væk i så lang tid. Læs resten

Øhop i Østthailand – Koh Phangan og Koh Tao

 Periode  21-29. marts 2012

Turen fra vest til øst er lang og omstændig men går faktisk som smurt. Undervejs, da vi uden forvarsel bliver smidt af bussen og skal sidde og vente på et kombineret kontor/spisested uden at få besked om noget som helst, har vi ellers vores tvivl. Det gør det ikke bedre, at vi efter en lille times tid, som de eneste, bliver gelejdet ned af diverse sidegader for at stige ombord på en bus, der ellers kun har munke, skoleelever og andre lokale med som passagerer. Vi finder det ærlig talt ret mystisk, men som sagt bliver vi kørt til den rigtige færge, og det hele virker. Og sådan har det været hver gang. Infrastrukturen fungerer godt på trods af de til tider mærkværdige transportmidler, forsinkelser samt ringe eller ingen information undervejs. Læs resten

Øhop i Vestthailand – Koh Lanta

 Periode  8-14. marts 2012

Mange svære overvejelser, mange svære valg. Beslutninger bliver truffet for næste dag at blive lavet om. Hvor skal vi tage hen efter Koh Bulone? Koh Kradan, som skulle være en lille perle iflg. Anders & Gry, men hvor maden ikke er noget at skrive hjem om? Koh NGai? Koh Lipe? Koh Mook? Kan vi overhovedet finde noget, der er ligeså fedt som Koh Bulone? Er det bedste allerede overstået? Næh, kom ikke her og sig, at rejselivet er nemt! Læs resten

Øhop i Vestthailand – Koh Bulon

 Periode  1-8. marts 2012

Vores første møde med Thailand er øen Koh Bulon Lae, som har det fineste sand og det skønneste krystalklare vand. Palmer vajer blidt i brisen. Alt hvad vi har sukket efter. Vi har ikke booket noget værelse men satser på, at Bulone Resort, som vi har tjekket ud på nettet, har en ledig familiebungalow. Heldet er med os, der er præcis en tilbage, og vi ånder lettet op, samtidig med at vi beslutter, at det er lidt for spændende ikke at have booket på forhånd! Læs resten